Lækre opskrifter med Urkraut

Urkraut har en rigtig lækker smag (let syrlig, ikke for salt og med et godt bid) og kan spises som det er. Det passer fint med smørrebrød, hotdogs, burger, salater og er et super tilbehør til grill og varme aftensmåltider. Urkraut er værdsat af veganere, vegetarer og kødspisere!

Få inspiration
Der er masser af inspiration at hente til opskrifter, hvor surkål indgår, på internettet. Her finder du et lille udvalg af lækre og enkle surkålretter, som vi selv har testet og kan anbefale.

Frugtsalat – Urkraut med æble, appelsin og vindruer

Denne salat går godt med ost, en vegetarisk buffet men er også et fint og frisk indslag til kødretter.

Det skal du bruge:

  • 150 g Urkraut (Den Klassisk Surkål eller Den Grønne Blanding)
  • 1 appelsin
  • 1 æble
  • 1 håndfuld blå vindruer
  • 1-2 spsk rapsolie
  • 2-3 spsk creme fraiche
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 håndfuldfriske, hakkede valnødder eller andre nødder
  • salt og sukker efter smag
Image module

Sådan gør du
Lav en marinade af creme fraiche, olie, citronsaft, salt og sukker. Bland den godt sammen og sæt den til side. Løsn Urkraut med en gaffel, skær æblet i grove stykker, skræl appelsinen og skær den i mindre stykker, halver druerne og fjern stenene. Bland Urkraut, frugterne og marinaden forsigtigt sammen, og lad salaten stå på køl i mindst to timer før servering. Top med friske valnødspåner eller andre nødder.

To i en

Disse to salater passer glimrende til grillet kød.

Det skal du bruge:

  • 300 g Urkraut (Den Klassiske Surkål)
  • 150 g creme fraiche
  • 1 tsk strøget friskmalet sort peber
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk gurkemeje
  • kommen efter smag
Image module

Sådan gør du
Bland Urkraut med creme fraice og sort peber. Fordel salaten i to skåle. Den ene portion blandes med sennep og gurkemeje. Det giver en frisk smag og en fantastisk farve. Den anden del blandes med spidskommen.Arranger de to salater på en tallerken og pynt med friskhakket grønt.

Et strejf af Asien

Eksotisk og velsmagende. Med sine friske farver og en mild smag af ingefær og hvidløg kan denne salat pifte enhver buffet op.

Det skal du bruge:

  • 150 g Urkraut (Den Klassisk Surkål)
  • 1 lille radise (ca. 50 g)
  • 1 gulerod
  • 1 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stykke friske ingefær
  • 1 stykke frisk chili
  • 4 blade frisk hakket mynte
  • 1 tsk balsamico bianco
  • 2 spsk rapsolie
  • salt og sukker efter smag
Image module

Sådan gør du
Først marinaden: Rør eddike sammen med olie, salt, chili, hakket mynte og en knivspids sukker. Sørg for, at det er blandet godt sammen. Tilsæt fintrevet ingefær og hvidløg (presset eller revet). Sæt marinaden til side. Skær forårsløg i fine ringe, radiser og gulerødder i tynde pinde. Bland Urkraut, gulerod, radise og forårsløg med marinade og lad det trække mindst 2 timer før servering.

Sund og lækkert smørebrød

Det skal du bruge:

  • 25 g Urkraut (Alle varianter kan bruges)
  • 1 skive rugbrød
  • lidt spegepølse eller skinke
  • lidt sennep
  • lidt purløg og basilikum
  • lidt frisk tomat
Image module

Sådan gør du
Rist rugbrødet på en brødrister og smør det med sennep. Læg skiver af spegepølse på brødet og top med så meget Urkraut, som du har lyst til. Pynt med hakket purløg, lidt frisk basilikum og et par skiver tomat.

Image module

Prøv også disse muligheder

  • Med lidt olivenolie og et drys purløg er Urkrauten hurtig salat
  • Bland Urkraut med en dressing eller med lidt yoghurt og hvidløg
  • Brug Urkraut som udgangspunkt for en råkost
  • Bland det i en grøn salat
  • Urkraut passer fint ind i en burger eller en hotdog
  • Brug det som fyld i en suppe
  • Bland lidt Urkraut i en brøddej